Venedig

Venedig

Med op mod 120000 indbyggere er denne by den største, i det område der i vor tid kaldes Italien. Byen, der er en sammenslutning af 117 småøer, fungerer som et bindeled mellem Europa og Østen, i kraft af dens status som havneby, samt vigtige placering. Som en konsekvens af disse kvaliteter, er byen derfor også et samlingspunkt for vampyrsamfundet: Den kristne del af Lasombraklanen udkæmper fejder med deres vantro fæller, og under Narses, prins af byen og ærkebiskop af Nods, vågefulde øjne mødes vampyrer fra hele Middelhavsområdet. Venedig fungerer altså som et mødested for Kains børn såvel som mennesker, for Venedig er også et sted, hvilket gør, at mange finder stedet foruroligende og mystisk.

Begyndelsen

Venedigs grundlæggelse kan spores tilbage til strømmen af flygtninge til øerne mellem Chioggia og Grado, i forbindelse med hunneren Attilas ødelæggende erobringstogt gennem Norditalien i 452. Øerne har i sig selv været beboet meget længere, faktisk siden romerriget, som samtidig også var den æra, hvor Lasombraklanen for første gang fik fodfæste i regionen. Flygtninge fra fastlandet, i det femte og sjette århundrede, fik indbyggertallet til at vokse, hvilket naturligvis tiltrak flere kainitter, selv Nosferatu. Efter den byzantiske general, Belisarus, gik styret over til Exarcos, en form for guvernør med udvidede beføjelser, af Ravenna, og blev en militær randstat. Exarcosen, Narses, tillod indbyggeren en stor grad af selvbestemmelse, men kom i unåde i forbindelse med et tronskifte. Han valgte dog at blive i Italien, istedet for at drage tilbage til Konstantinopel, og var nu fast besluttet på at underminere det byzantiske riges magt i regionen, ved at hjælpe Lombarderne. Denne hjælp foregik med den romerske Lasombra Galerius, som senere belønnede Narses for hans kamp, med et evigt uliv. Cirka samtidigt, blev der i Venedig valgt en Doge: en slags hærfører der havde til formål at få bugt med de barbariske lombarderes invasionstrussel. Narses vendte tilbage til Venedig, for at styrke magten hos de vantro vampyrer, mens andre Lasombra naivt forsøgte at få magt gennem Dogen. Denne plan skulle da også vise sig ufrugtbar, da Dogetitlen skiftede ejer så mange gange, at det var næsten umuligt at få indflydelse. Ved at fokusere på de vantro, frem for Dogen, sikrede Narses sig derved nok opbakning, til at blive kronet som Prins af Venedig. I det 9. århundrede var Venedigs handel omfattende, og selv saracenerne, en befolkningsgruppe bestående af ikke arabiske muslimer fra blandt andet syditalien, respekterede byens flag. De handlede med de kristne slavere fra Balkan, såvel som muslimer fra Spanien og Afrika. Pave Zacharias og Adrian forsøgte at forhindre handel med de vantro, mens Charlemagne formente dem adgang til handel, på hans riges markeder. I et forsøg på forsoning forbød Venedig handel med slaver til Saracenerne, der kunne bruges i krigen mod kristendommen. I takt med at Venedigs handelskraft steg, blev staten også gradvist mere involveret i byzantisk politik. Flere Doger giftede sig ind i den kejserlige familie, mens andre led grundet førnævnte kejserriges lade. i 1084 behøvede Kejser Alexius Comnenus støtte mod normanneren Robert Guiscard, og tilbød derfor Venedig en position af total selvstændighed, i bytte for flådens hjælp. Han tildelte dem frirum fra alskens skatter, fuld handlefrihed, løsrivelse fra byzantisk retspolitik, en appropriation (penge) til Skt. Markus’ kirke, samt titlen protosebastos og en ordentlig sum penge, til byens Doge. Venedigs deltagelse i Det Første Korstog, var inspireret af synet af Genova og Pisas store mængder krigsgods, da disse vendte tilbage fra Outremer (Outremer betydende “over havet” og refererende til de kristne herredømmer der blev grundlagt, under første korstog). Den Byzantiske kejser Alexius Comnenus betragtede deres handlinger som værende illegale, og han konfiskerede de venedianske galejer der lå til havns i byzantiske havne. I 1223 besejrede Venedig Saracenerne nær Jaffa, og vendte næsen mod Byzantinerne, og fjernede disse fra deres position som overmagt i Konstantinopel. Derefter tog Venedig en aktiv interesse i korstogene, og hjalp korsridderne med at belejre og erobre Tyre i 1124, hvilket resulterede i, at over en tredjedel af byen overgik til dem. Lignende, lukrative, arrangementer oplevede de mange steder i Mellemøsten, og gjorde dermed Venedig til en af kristendommens rigeste stater.

Geografien

Som sagt er Venedig en samling af 117 øer, forbundet af 378 broer, hvoraf de fleste er af sten. Nogle af disse øer er naturlige, mens andre er kunstigt skabt, kreeret ved hjælp af søjler, der er drevet ned i bunden af det lavtliggende hav. Alle husene i byen er derfor bygget ovenpå disse søjler. Øerne er delt f en række af kanaler, hvoraf 3 er større end de andre: dette være sig, Den Store Kanal, der snor sig gennem byen som et S, Giudecca og San Marco, som er den bredeste. Transport foregår via Gondolaer, langs kanalerne. Venedigs Laguner er delt op mellem “de døde” og “de levende”. Den døde, “laguna morta”, er en samling af små saltsøer og sumpe, dannet af saltholdige sedimenter fra Alperne. Livets laguna “Laguna Viva” er afskåret fra Adriaterhavet af en smal landstrimmel kendt som Lidoen, der strækker sig fra Chioggia til Cortelazzo, ved mundingen af Piavefloden. Dette stykke land er mange steder forstærket af marmor, og har mange åbninger, således at skibe kan sejle der. Af denne grund er der adskillige Lidi. Ved tidevand rejser vandstanden sig somme tider til mellem 9 og 10 fod, og oversvømmer dermed gaderne. Seks fort, distribueret omkring lagunen, beskytter byen.

Venedig

Mægtigst Er Tiden Tyrannosirus